Derfor får børn og unge stress

Af Cand.pæd.pæd.psyk. Dorte Brodka, http://www.hypnosebehandleren.dk

tutor-606091_1920

Forekomsten af stress blandt børn og unge i Danmark er i de sidste 20 år mere end fordoblet. Især kvinder i alderen 16-24 år er ifølge Vidensråd for forebyggelse hårdest ramt. 1)

Det handler meget om, hvordan man begår sig socialt, fungerer på de sociale medier og præsterer i skolen” forklarer ungdomsforsker Jens Christian Nielsen, Aarhus Universitet. ”Hele tiden har de et selvfokus, som kan synes stærkt overdrevet, men som i den grad stresser dem”. 2)

Stressfaktoren fra De sociale medier er uden tvivl betydelig – men langt fra den eneste faktor som er i spil. Gennem de sidste 20 år har Danmark udviklet sig til et præstationssamfund, hvor kun målbare præstationer tilsyneladende tæller. – Et samfund med pædagogiske læreplaner allerede i vuggestuen og dagplejen, hvor børnene f.eks. skal lære at løse konflikter – og acceptere andre gennem turtagning – to punkter på en alenlang pædagogisk læreplan, som jeg har set beskrevet for en vuggestue. Vist er det da positivt – det lærte jeg også, da jeg var barn – uden læreplaner. Problemet er den til stadighed voksende andel af arbejdstiden som personalet er nødt til at bruge på administrativt bureaukrati, f.eks. besvarelse af kontrolskemaer, som dokumentation for at målet for de pædagogiske læreplaner er opfyldt: ”Her i vuggestuen arbejder vi med barnets sociale kompetencer således …..!” ”Deraf lærer børnene at ….!” – Efter min mening spild af tid, som går fra børnene, og som ikke sikrer at noget som helst bliver bedre!

Ifølge BAVI – Børnepsykologisk Arbejdsgruppe for Værdige Institutionsliv, er personalet i danske daginstitutioner nu så presset af stigende krav og besparelser, at mange børn ikke får dækket deres udviklingsmæssige behov. 3) Ikke desto mindre planlægger kommunerne yderligere besparelser i 2017.

Og så undrer vi os over, at børnene bliver sværere og sværere at have med at gøre, når de begynder i skole. At de er urolige og ukoncentrerede. Forældre bliver skældt ud for ikke at opdrage deres børn. Vi glemmer at de samme børn, helt fra vuggestuen, har været nødt til at råbe op og bruge albuer for at blive set og hørt af personalet!

Derefter opdrager vi børnene til at fortsætte jagten på målbare præstationer hele vejen op gennem skoletiden. Der er obligatoriske nationale tests allerede fra 2. klasse. Hvad er det underliggende budskab til barnet her? ”Vi forventer at du præsterer!” ”Det er et problem, hvis du ikke gør!” Samtidig har vi valgt næsten udelukkende at fokusere på boglige fag – kreative og praktiske fag er skåret helt ind til benet. Før var der mulighed for, hvis man ikke klarede sig godt på den ene arena, at få succes på den anden. Havde man svært ved at læse, var man måske dygtig til musik, sløjd eller formning. Men som det er nu, er det signal vi sender ud, at det vigtigste af alt er akademisk præstation!

Hvorfor egentlig, når vi alle sammen godt ved, at man hverken bliver bedre til sit arbejde eller får et lykkeligere liv af topkarakterer? Klarede vi os ikke udmærket før, hvor Danmark trods alt havde status af at være et velfungerende demokratisk velfærdssamfund som andre dele af verdenens befolkning misundte os?

Litteraturliste
1) Due, P, Diderichsen, F., Meilstrup, C., Nordentoft, M., Obel, C., Sandbæk, A., Krogholm, K. (red.). (2014): Børn og unges mentale helbred, forekomst af psykiske symptomer og lidelser og mulige forebyggelsesindsatser. Vidensråd for forebyggelse. Rapporten kan frit downloades på www.vidensraad.dk

2) Søgaard, J., I., (2015). Unge piger under pres i præstationssamfundet. Kristeligt Dagblad 1. august. http://www.kristeligt-dagblad.dk/familieliv/unge-piger-under-pres-i-praestationssamfundet

3) Lykke, N. (2016). Psykolog slår alarm på småbørnenes vegne. Dansk Psykolog Forening. http://www.dp.dk/psykolog-slaar-alarm-paa-smaaboernenes-vegne/

%d bloggers like this: