Valg af behandler og metode

Af Cand.pæd.pæd.psyk. Dorte Brodka

www.hypnosebehandleren.dk

Hvis du bliver ved med at gøre det samme, som du plejer at gøre, sker der det samme, som der plejer at ske! 

I forbindelse med valg af behandler og behandlingsmetode er der mange ting at være opmærksom på. Der findes vidt forskellige behandlere og metoder, som kan anvendes til at behandle den samme problemstilling med. Smag og behag er forskellig, og mennesker er også forskellige, så grundlæggende er det ganske udmærket. Alligevel er der en række vigtige ting, du bør forholde dig til, inden behandling:

Hvad er forsøgt? Var resultatet tilfredsstillende, giver det god mening at vælge den samme behandling igen.

Var resultatet ikke tilfredsstillende, må du overveje, om du var tryg ved behandleren. Forskning viser, at relationen imellem klient og behandler er af afgørende betydning for behandlingens resultat.[1] Nogle forskere mener ligefrem, at tilliden imellem klient og behandler er vigtigere end behandlingsmetoden [2]. I forhold til den samlede effekt af behandlingen antages det at

Behandlingsmetoden betyder ca. 15 %.

Den terapeutiske relation og andre ”nonspecifikke” faktorer betyder ca. 30 %.

Patientkarakteristika og terapi-eksterne forhold betyder ca. 40%.

Placebo” og forventning betyder ca. 15%. [3]

Derefter kan du overveje om valget af behandlingsmetode har været det rigtige for dig. Hvis du efter 2-3 behandlinger ikke mærker bedring, bør du skifte metode, med mindre der foreligger særlige omstændigheder, som du har fået en sandsynlig forklaring på.

Desuden kan du overveje, hvordan din egen holdning til behandlingen påvirker resultatet. Tror du på metoden? Er tidspunktet for behandling det rigtige for dig? Er du motiveret til at samarbejde, har du kræfter til at samarbejde lige nu, eller møder du kun op, fordi du er presset af lægen eller din partner til at gøre det?

Til slut bør du naturligvis sikre dig, at behandleren har den rette baggrund til at tage hånd om din problemstilling. Læs altid behandlerens CV på hjemmesiden. Står der intet, er det sandsynligvis fordi der ikke er noget at skrive. Her skal du være klar over, at hverken psykoterapeut, coach, sexolog, samtaleterapeut, hypnoterapeut og en lang række andre behandlertitler er beskyttede. Dvs. at hvem som helst, uanset uddannelse, må kalde sig det. Og det er naturligvis ikke ligegyldigt, hvilken uddannelse behandleren har bag sig. Det afhænger af, hvad du gerne vil behandles for. På samme måde, som ved fysisk sygdom. Hvis du har fået en lille skramme, er det ok, at mormor renser såret og sætter plaster på. Men hvis du skal opereres i hjernen, vil du gerne have, at kirurgen har lang erfaring og uddannelse bag sig. Det er heller ikke er ligegyldigt om behandleren har rutine i behandlingsmetoden. For at være specialist, skal man til stadighed holde sig opdateret og fokusere på metoden. Derfor er en behandler, som tilbyder mange metoder at vælge imellem ikke specialist.

Registreret Alternativ Behandler (RAB) er en beskyttet titel, som garanterer, at behandleren opfylder lovens strengeste krav til uddannelse og lever op til branchens etiske standarder. RAB-registrering er en brancheadministreret registreringsordning som er oprettet i samarbejde med Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for patientsikkerhed med henblik på at give klienterne mulighed for at vælge de bedst uddannede alternative behandlere i Danmark.

[1] Rosenzweig, 1936.

[2] Luborsky, Singer & Luborsky, 1975.

[3] Lambert & Barley, 2001.

%d bloggers like this: